Blog (7 indlæg)
25. jul
2011
0

Polterabend!

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Hændelser| Venner|

Lørdag mogen, den 23. juli, startede med et kompressorhorn! 28 mennesker vadede ind i vores køkken og bad Crammi og jeg følge med. Anders, Henrik, Kristian, Anders, Daniel, Henrik, Peter, Ole, Joachim, Klaus, Jakob og Troels var troppet op til en god herretur.

Arrangementet bød på morgenmad sammen med pigerne på Friskolen. Der blev disket op med rundstykker og rigeligt med små skarpe, Dr Nielsen og Fishermans shots, til at skylle brødet ned med. Dagens første udfordring, for mit vedkommende, gik ud på at iklæde sig dagens kampdragt; En blanding af Bozo og Borat tilsat Klovn merchandice - Tour de Fiss underbukser - NICE! Mankini - NOT nice!!

Efter morgenmaden gik turen til Odense Congress Center, og nærmere bestemt Eventgården. Her blev vi sat på underholdende teambuilding opgaver og en dejlig vandretur lodret ned ad OCC’s 12 meter høje facade, også kaldet rapelling. En god aktiv start på dagen. Drengene havde forsøgt at udfordre mig til quiz i tre kategorier: Musik, Britisk humor og Astronomi. Spørgsmålene var strøet ud over dagen og straffen for forkert svar var indtagelse af Fishermanns Friend shot, og belønning ved korrekt svar var uddeling af shots til samtlige polterabenddeltagere - Bedre held næste gang drenge og skål:)

Vi tog tilbage til Friskolen og indtog lidt føde inden vi fortsatte med Mini Ølympiske Lege: Tylning, Stafet og Ølkroket. Tylningen blev lidt af en battle og jeg måtte ud i tre omgange for at kunne erklære mig for rekordindehaver med en tid omkring de 6 sekunder. Ølstafetten leverede de sædvanlige overdrevet ukontrollerede løb samt diverse mave- og rullefald på den gyngende græsplæne. Undertegnede begyndte vist at udvise tegn på fuldskab, men morede mig kongeligt ved at udslette modstanderes dåseøl med kroketkølle! Utidigt.

Efter Mini-ØL blev der tumlet i gymnastikhallen med sumodragter. To forstrukne ankler og en masse grineflip senere blev der serveret mad og vin for både piger og drenge. Der blev festet overdrevet har jeg ladet mig fortælle, med dans på alle leder og kanter (fik vist skadet mit håndled ved at danse på hænderne), hop på borde samt indtagelse af rødvin direkte fra 3 liters bokse.

Jeg må erkende at der er MANGE huller i min hukommelse fra den aften, men en ting husker jeg, og det er en fantastisk fornemmelse for hele dagen på trods af diverse smuttere - Marie, jeg beklager det med røven i kopimaskinen og de ødelagte vinglas!

Tak for en hyggelig dag, drenge og piger.

Læs eller tilføj kommentarer (0)


05. jan
2011
0

Olivia på børnehospitalet med RS virus

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Familie| Hændelser|

Vores lille Olivia blev indlagt på hospitalet den 29. december. Det var lidt af et chok, da hun pludselig ikke kunne trække vejret ordentligt derhjemme i stuen. Hendes vejrtrækning var meget besværet, med indtrækninger og man kunne se panikken i hendes øjne når hun vred sig i Crammis arme. Hun havde været småsløj i en del dage med hoste og snot, men vi havde hele tiden haft i baghovedet, at hvis hun ikke havde feber, var der alligevel ikke nogen læge der ville se på hende, for så var der ikke noget alvorligt galt. Men nu kunne hun altså pludselig ikke trække vejret og vi ringede 112. Ambulancen kom 5-10 lange minutter efter opkaldet. Hun fik behandling med det samme og vi kørte afsted mod OUH. Det var et heldigt sammentræf at huset var fyldt med bedsteforældre, der kunne tage sig af Anton imens vi var afsted.

På hospitalet fik Olivia hjælp med ilt, inhallationer af astmamedicin og sugning af slim. Senere blev hun lagt i CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) og vi kunne lade os inlogere på et værelse på børnehospitalet. De næste mange døgn stod på slanger, biplyde fra måleapparater og babyvræl i en endeløs strøm. Der var mange små med RS virus for tiden og det var også hvad Olivia havde. Anton kom på besøg og han var blevet forberedt på at lillesøster havde slanger i næsen, som dengang da han selv kom til verden ved kejsersnit og måtte ligge i CPAP et par timer. Han syntes at det så sjovt ud og han var tilsyneladende ikke negativt påvirket af situationen - han havde det også godt hjemme hos mormor og morfar. Vi fejrede nytår på vores lille stue og da bølgerne gik rigtig højt drak vi en tår børnechampagne, pustede en serpentin og jeg drak en Ale nummer 16. Nytårsmiddagen bestod af en slags burger, dertil cola og fromage til dessert. Resten af aftenen gik med at se nytårsshow på TV og passe på vores dejlige datter. Det var ikke festligt men, alt taget i betragtning, meget hyggeligt alligevel.

Den 3. januar tog vi endelig hjem med vores kære Olivia, der havde fået det meget bedre.

Læs eller tilføj kommentarer (0)


08. jul
2010
0

På forbryderjagt i den nye Kia

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Hændelser|

Jeg var ude og lufte min nyerhvervede Kia Rio igår og slog et smut forbi Bilka Odense. På parkeringspladsen foran mig løb en ung kvinde beslutsomt over til en gammel mand og snuppede hans taske for næsen af ham. Hun løb 10 meter væk og satte sig ind i en bil hvor en ældre mand sad bag rattet og de gjorde klar til at sætte i gang. Den gamle mand, der var blevet røvet, råbte op og jeg kørte frem mod den blå Yaris med tasketyven. Jeg overvejede et kort øjeblik at køre ind foran bilen og spærre dem deres vej frem, men så i et prospektivt syn en kæmpe bule i siden på den kære Rio og droppede hurtigt idéen. Tasketyvene satte gang i bilen og susede ud af parkeringspladsen - jeg fulgte efter og noterede mig nummerpladen. Bilen foran mig kørte nervøst og pressede på for at komme igennem den tætte traffik. Efter 5 minutters forfølgelse ind imod Odense C smed tyven tasken ud af vinduet - Jeg stoppede jagten og samlede tyvegodset op fra vejkanten.

Den gamle mand tog glædeligt imod sine sager igen og kunne konstatere at mobiltelefon og kort stadig var i tasken - kun kontanter manglede. Jeg modtog et par flasker rødvin af Bilka for hjælpen og strøg hjem igen.

Nu er der kun tilbage at finde ud af hvad farve mit heltekostume skal være og så komme igang med at rense ud i denne by!

"To the Kia mobile!"

Læs eller tilføj kommentarer (0)


30. nov
2009
0

Tycho Brahes dag

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Hændelser|

Lad mig give et eksempel på en Tycho Brahes dag: Mandag den 30. november 2009. Crammi og jeg står tidligt op og gør os klar til at komme på arbejde. Jeg kommer afsted, men kan godt mærke at bilen ikke er helt så morgenfrisk som den plejer. Den gamle Opel Omega har lidt svært ved at holde sig kørende, men det lykkes at komme ud på kontoret. Kort efter ringer Crammi og fortæller, at hun ikke kan få Mazdaen til at køre. Baghjulet blokerer. Det er et problem når man har nogle vigtige aftaler på jobbet den dag. Jeg triller hjem i Opelen – jeg kunne arbejde hjemmefra og hun kunne komme på arbejde. Men nej! Omegaen kan nu ikke køre og vi står med to helt stationære biler.

Crammi bliver hentet af en kollega og hun kommer endelig på arbejde.

Jeg fortsætter min elendige dag med at rive mig selv i håret over en masse problemer i forhold til mine projekter på jobbet.

Sent på eftermiddagen kommer min mor, Crammis forældre og moster. De skal i teater og jeg skal på Stadion og se OB – HB Køge. Jeg tænker før jeg tager afsted ”hvis min dag ender som den startede, så taber OB 0-5 og jeg taber min øl ned i håret på en gnaven rocker.” Jeg undgik sidstnævnte ved at købe kaffe i stedet for. Langt hen af vejen lurer fiaskoen, da OB ikke formår at score. Først i de sidste minutter kan vi rejse vore stivfrosne kroppe fra sæderne og juble over Peter Utakas scoring til 1-0.

Hjemme igen modtager jeg Crammi og familie, der er vendt hjem fra teater med nyt til samlingen af ulykker. Tredje bil nede! Bagruden i deres bil var simpelthen eksploderet på vejen hjem fra Odense. Der ryger samtidig planen med at Crammi kan låne deres bil et par dage indtil vores to biler er repareret.

Det hele virker tragikomisk - at stå der med 5 biler i vores indkørsel - De to er ude af stand til at køre, den tredje ligner en der har været med i en hollywood produktion, med ”skudhuller” i bagruden. Den fjerde står for at lukke aftenen af med et røgshow uden lige, da den lige skal have brændt en masse kondens af. Vi lukker og slukker og går i seng. Jeg lagde mig forøvrigt til at sove med en ordenlig omgang feber.

Rent faktisk er 30. november ikke en Tycho Brahes dag. Tycho Brahes dagene er en gang astrologi-fnidder, formodentligt slet ikke opstillet af Tycho Brahe, som definerer nogle dage hvor det er særligt uheldigt at foretage sig noget og de er fastlagt til at være følgende:

Januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20.
Februar: 11., 17. og 18.
Marts: 1.,4., 14. og 15.
April: 10., 17. og 18.
Maj: 7. og 18.
Juni: 6.
Juli: 17. og 21.
August: 20. og 21.
September: 10. og 18.
Oktober: 6.
November: 6. og 18.
December: 6., 11. og 18.

Jeg mener godt at vi kan tilføje 30. November, i hvert fald 2009. Næste år bliver det meeeget bedre:)

Læs eller tilføj kommentarer (0)


25. sep
2006
0

I byen med Surburban Casuals

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Hændelser|

Jeg blev i går sparket ned af en Brøndbytilhænger over for Odense Banegårdscenter. En fyr, formentligt medlem af Surburban Casuals, havde set sig sur på min OB-trøje og overfaldt mig på åben gade.

Dagen startede ellers godt. Det var fremragende vejr og jeg og tre andre skulle mødes i Kongens have før kampen på Odense Stadion klokken 19:00. Anders og jeg mødtes klokken 15:00 og nød en pilsner på en bænk ved Fyens Stiftstidende bygningen overfor banegården, imens vi ventede på Daniel. Omkring klokken 15:30 holdt en bil for rødt lige ud for os. En fyr på forsædet råbte noget efter os og stirrede stift på os, da bilen rullede videre for grønt "De er ude på ballade dem der! De kommer tilbage til jer om lidt!", sagde en mand, der stod til venstre for os og havde set dem dreje ind på P-pladsen bagved Fyens Stiftstidende. Det kunne jeg ikke helt tro på og valgte derfor at blive siddende!

Men ganske rigtigt, et minut senere kom fyren marcherende rundt om hjørnet flankeret af tre andre med retning mod os. "Hvad fanden laver du?", "Idiot!", "Spasser!", blev der råbt fra fyren og de fire satte tempoet op. Jeg kunne se at han lagde an til spark og forsøgte straks at komme væk fra bænken - men for sent! Jeg modtog et spark i nakken og røg i jorden. Da jeg forsøgte at komme på benene igen var der pludselig en person på min venstre side, der kom springende imod mig. Det hele gik meget stærkt og der var en masse råben og skrigen. Det lykkedes os at komme forbi galningene og flygte over på den anden side af gaden. Derfra kunne vi se at fyren, der havde angrebet mig, begyndte at rode min pose, som jeg havde efterladt på bænken, igennem. Han tog min mobiltelefon, de fire billetter til stadion og mine cigaretter og herefter gik de stille og roligt væk fra stedet med retning imod byen. Jeg begyndte at råbe efter dem, at jeg skulle have mine ting! Det tiltrak opmærksomheden fra en flok gutter med kilotunge guldkæder og hang til slåskamp. "Hvad er der sket!?", råbte den ene og kom løbende over til mig i fodgængerfeltet overfor banegårdscentret. Jeg forklarede ham at jeg var blevet overfaldet og at de havde taget mine ting. Straks strøg han afsted i en gejlet Opel ned ad Nørregade med retning mod de fire overfaldsmænd! Han kørte som en gal, røg stod fra dækkene og han trak lange bremsespor, da bilen hvinende bremsede lige ved siden af overfaldsmændene. De fortsatte upåvirkede ned ad gaden. Fra afstand kunne vi se at fyren sprang ud af bilen, men at han herefter tøvede, da han ingen reaktion fik fra de fire, der gik på fortovet. Han var i tvivl om det nu også var dem han skulle have fat i!

I mellemtiden var vi kommet i snak med manden, der havde stået ved siden af os under overfaldet. Det viste sig at han var politibetjent, der havde fri, og grunden til at han ikke havde skredet ind, var at han havde sin lille pige med. Han var fulgt med os, da vi begyndte at gå efter de fire Brøndby supportere, der var forsvundet rundt om hjørnet og ned ad Nørregade. Under hele forløbet havde han forsøgt at tilkalde en kollega over telefonen, men uden held. Der gik op imod 20 minutter før der dukkede en uropatruljevogn op. Samtidig var Daniel kommet. Anders, Daniel og jeg tog med uropatruljevognen rundt i Odenses gader for at se om vi kunne udpege dem. I gågaden fik vi et tip fra en OB supporter om at de var på Ryans pubben. Han havde nok luret hvem vi søgte.

Og det skal jeg love for at de var! Mellem 50 og 100 Casual Brøndbytilhængere var at finde på Ryans. De to betjente overtalte os til at gå med ind i baren og udpege gerningsmanden. Jeg var pænt nervøs og det gjorde det ikke bedre at min OB trøje pludselig kom til syne under den trøje jeg havde fået til at dække den med! Hjertebanken! "Tag trøjen af!", var der nogle stykker der råbte og alle på pladsen foran pubben stirrede på os, som var vi familien Cosby på besøg hos Ku Klux Klan. Vi var ikke velkomne! Jeg forsøgte at kigge igennem dem og undgå øjenkontakt, da vi spadserede igennem menneskemængden med de to betjente foran. Adrenalin! Inde på Ryans fik jeg øje på min overfaldsmand, der stod med ryggen til. Jeg pegede i retning af ham og betjentene røg straks op for at gribe ham. Men de gik forbi ham! Over for at gribe en anden. "NEJ!", råbte jeg og fik dirigeret de to betjente over til den rigtige. De slæbte ham udenfor og vi fulgte hurtigt efter. Den anholdte beklagede sig godt og grundigt og sagde at han ikke havde gjort noget. Da de fiskede min mobiltelefon op af lommen på ham, forsøgte han sig med, at det var hans mormors. Fryd! Jeg kunne hurtigt ringe telefonen op og høre en hånende betjent sige "Du skal i fængsel, kammerat!", hvorefter han blev lagt i håndjern. Resten af eftermiddagen gik med afhøringer! Anders og jeg tog hjem til mig og så kampen og senere tog jeg på skadestuen. Det var ikke helt den fodboldtur vi havde regnet med!

Kampen endte iøvrigt 2-2!

Læs eller tilføj kommentarer (0)


09. sep
2006
0

Inbrud i lejligheden

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Hændelser|

Det blev en noget brat opvågning lørdag morgen, da en indbrudstyv kom på besøg i lejligheden.

Vi havde festet det meste af natten og lå plagede af tømmermænd og manglende søvn klokken halv 7 om morgenen på 1. salen i vores lejlighed. Crammi puffede pludselig til mig - "Der er nogen nede i køkkenet!". Det tog mig et par sekunder at vågne og forstå hvad der skete omkring mig. Jeg hørte lyden af noget bevæge sig nede i køkkenet og mit hjerte sprang et slag over. Herefter fløj jeg ud af sengen og løb alt hvad jeg kunne hen imod trappen. Fra toppen af trappen kunne jeg se en mand stå i vores køkken. Han bar en hue og havde ryggen til. Han var allerede i løb da jeg begyndte at råbe af ham og galopere ned af trappen og videre ud af lejligheden.

Det må have været et syn for guder og de morgenfriske at se mig spurte ned ad Christiansgade klokken halv 7 om morgenen, råbende og skrigende, kun iført mine boksershorts. "Heeey, kom tilbage!", "Stop", "HEY!". Mine kommandoer syntes ikke at virke og manden fortsatte sit løb ned mod Brogade. For enden af Christiansgade sprang han ind i en bil hvor en makker sad og ventede med motoren kørende. Jeg var på det tidspunkt omkring ti meter fra skurken (jeg måtte bare bruge det ord) og stoppede mit løb da jeg tænkte at det var for sent. Men nej, idet bilen satte igang gav den blot hop fremad og motoren gik i stå. Jeg satte straks i løb igen og nåede næsten hen til bildøren før motoren gik igang igen og bilen forsvandt ned ad brogade. Jeg forsøgte at memorere nummerpladen, men fik kun fat i de første tre karaktere inden mit syn ikke rakte længere - Jeg nåede ikke lige at få kontaktlinser på i farten. Fordømte dioptri -1,75.

Da jeg kom tilbage til lejligheden kunne jeg konstatere at han ikke havde nået at få nogle af vores ting med sig - Et lille vindue i køkkenet var blevet brudt op med et brækjern og havde efterladt et par mærker i karmen. Vi fik anmeldt inbruddet og efterfølgende aflagt forklaring til politiet. Jeg huskede følelserne under hele forløbet bedre end de fysiske omgivelser og havde derfor svært ved at beskrive manden og bilen. Jeg kunne ikke engang fortælle hvilken bil de var kørt væk i!

Da adrenalinen senere havde lagt sig kunne jeg fortsætte den store opgave at sove tømmermændene væk.

Læs eller tilføj kommentarer (0)


15. okt
2012
3

Supersoniske Felix

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Astronomi| Hændelser|

Familien sad stuvet sammen foran tv'et i går, som var det månelandingen i 1969. Anton havde fået lov til at være længe oppe, da far var helt oppe under loftet af spænding.

...men året var 2012, i stedet for sort/hvid billeder kørte fladskærmen, ipaden og PC’en, alle tunet ind på live stream fra 39 kilometers højde hvor Felix Baumgartner var klar til at kaste sig ud i stratosfæren. Missionen skulle sætte flere verdensrekorder: højeste ballonfærd, højeste udspring, længste frie fald, første menneske der bevæger sig hurtigere end lyden uden mekanik indblandet!

Forventningen og spændingen var steget i takt med at ballonen overskred den planlagte højde på 36 kilometer og den var næsten ulidelig da lugen blev åbnet og afslørede den svimlende udsigt over vores jordklode. Sikke et syn og sikke et perspektiv - Virkelig noget der sætter hjernen i et ekstra gear når man forsøger at begribe størrelsesforholdene og ser hvor små vi i virkeligheden er. Heroppe var Felix et ensomt menneske (på trods af de 8 millioner seere der fulgte ham via Youtube i dette øjeblik), ingen hjælp at hente og kun én vej ned.

Jeg holdt vejret et lille øjeblik da Felix kastede sig ud i det næsten lufttomme rum og accelererede hastigt mod jorden og forsvandt som en lille prik på kameraet ombord på ballonkapslen. Spændingen blev endnu større da Felix pludselig begyndte at spinne om sig selv ukontrolleret. Producenten af transmissionen klippede væk fra billederne af den faldende mand og spændingen i stuen smittede af på den 4 årige Anton. Baumgartner fik igen kontrol over situation og vi kunne se ham dale mod jorden i sikker stil efter 4 minutters frit fald. Billedet af Felix på knæ i New Mexicos ørken er et smukt punktum på historien.

Fantastisk at kunne opleve denne historiske og spændende mission live - ikke et event der vil rykke meget udviklingsmæssigt, men sikke en oplevelse at være vidne til denne modige mands vovestykke. Tillykke og respekt herfra til Felix. Flere af den slags øjeblikke tak.

Læs eller tilføj kommentarer (3)