Blog (1 indlæg)
26. jan
2011
0

Anton og suttetræet

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Familie|

Anton har klaret den første nat uden sin elskede sut. I går tog vi et smut i Ansgarparken for at aflevere sutterne til det såkaldte suttetræ. Et suttetræ er et træ der er dømt til at bære gamle aflagte sutter fra byens børn til tid og evighed. Hvis træer kunne tale, ville vi nok skulle høre på en forfærdelig masse brok. Det står som et fastelavnsris af afvænnede børns sure sutteredskaber midt i den odenseanske natur og er et alter for det ritual vi gennemgik igår: Hæng sut på træ, modtag gave, vink farvel til sut, stor dreng! Anton gik energisk til værks og syntes at det var spændende at gå rundt og pynte træet med sutter, som var det lillejuleaften i crazyland. Gaven var et kuglebanebyggesæt og han var helt vild med det. Der blev vinket farvel til sutten og vi traskede hjem ad igennem Ansgarparken.

Det tog laaang tid at lægge Anton til at sove den aften, men det er også hårdt at gå “cold turkey” med den kære sut.

Kommentarer (0)