Blog (1 indlæg)
17. nov
2009
0

Plastik Juletræ Karruselsanordning

Skrevet af Kim Hyrup

Kategorier: Tanker|

Så nærmer det sig - Julepynten vil snart forvandle min bolig til en mormorstue. Det er på samme tid skræmmende, kvalmende og utroligt hyggeligt. Men mest af alt er det hyggeligt nu hvor lille Anton er i huset. Det er jo det man forbinder december fra sin barndom med – hele huset camoufleret i en rød og grøn krigsmaling af gran, nisser, bordere, kugler, glimmer og hæsligt hæklede bordskånere. Jeg var ellers lige nået til den alder hvor jeg ikke kunne se pointen med alt det stads i hytten. Men det er skønt at se Anton, der nu er halvandet år, løbe rundt og stråle når den mekaniske juletrækarruselsanordning i plastik på mit spisebord roterer om sig selv og spiller "wish you a merry christmas" for 25. gang. Glædelig jul derude i traditionsland.

Kommentarer (0)